Kom til Fællessang med juleklang og koncert med Trine Gadeberg i Ulstruphallerne
Julestemning, sang og fællesskab er i højsædet d. 9. december, når Ulstruphallerne, i samarbejde med Sangkraft Favrskov og Biblioteker og Kulturhuse i Favrskov, slår dørene op til et kæmpe julearrangement.
Af Trine Obbekær
Aftenen kommer til at byde på masser af god julestemning og både fællesspisning, fællessang og en gratis julekoncert med entertaineren Trine Gadeberg.
Aftenens program:
Arrangementet starter med en hyggelig fællesspisning, hvor Ulstruphallerne dækker op og sørger for lækker mad og kaffe til de fremmødte. En billet til fællesspisningen koster 100 kr. og giver samtidig adgang til koncerten. Billetter kan købes frem til 2. december på Favrskovbib.dk.
Efter maden skydes julestemningen for alvor i gang med et par fællessange, hvorefter Trine Gadeberg tager over med en stemningsfuld julekoncert. Trine Gadeberg er kendt som en af Danmarks mest alsidige entertainere. Hun er bl.a. kendt fra musicals, revyer og sin rolle som Kviknissen Pyt i DR’s julekalender Nissebanden, samt den folkekære figur Pelle, der blev et stort hit under coronakrisen. Publikum kan glæde sig til en dejlig musikalsk julekoncert med lige dele sangglæde og sjove anekdoter. Koncerten er gratis, men kræver billet.
Læs mere om arrangementet og tilmelding under billedet.
Trine Gadeberg
Trine Gadeberg er kendt som en af Danmarks mest alsidige entertainere. Hun er bl.a. kendt fra musicals, revyer og sin rolle som Kviknissen Pyt i DR’s julekalender Nissebanden, samt den folkekære figur Pelle, der blev et stort hit under coronakrisen.