Søndagsmatiné: Et Letsindigt ord

I år er det 80 år siden, at Danmark blev befriet, og det er netop tekster og musik fra besættelsestiden, der er omdrejningspunktet for denne søndagsmatiné.
Tid
14:00 - 16:00
Pris
Forsalg: 125 DKK
Bibliotek
Hinnerup Bibliotek
Adresse

Skovvej 18

8382 Hinnerup
Danmark

Eftermiddagskoncerten 'Et Letsindigt Ord' tager publikum med tilbage til besættelsestiden, hvor toner og tekster udgjorde en modig stemme i et besat Danmark. 

For i den mørke tid spillede musikken en væsentlig rolle. Revyerne blev brugt som adspredelse, men i de ofte tvetydige og finurlige tekster gemte der sig også mange skjulte budskaber. F.eks. modstand og protester mod besættelsesmagten, opfordring til at stå sammen og holde modet oppe i en svær tid. 

Denne søndag kan publikum glæde sig til et genhør med nogle af de mest ikoniske numre fra besættelsestiden. Undervejs krydres koncerten med spændende fortællinger, om de komponister, tekstforfattere og musikere der skabte og fremførte musikken.

Vi byder traditionen tro også på et glas bobler undervejs, for befrielsen vil altid være vigtig at fejre og huske på. 

Musikerne er: 
Karoline Budtz: Vokal
Finn Odderskov: Saxofon
Jens Christian Kwella: Guitar
Kim Mikkelsen: Bas
Søren Pedersen: Trommer

Koncertens varighed er ca. 2 timer. 

Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke. Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation). Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort). 

Se alle billettyper når du trykker ’køb billet’.