Tilbud til udskolingen

Bøger, computere og teater

På Favrskov Bibliotekerne synes vi, det er vigtigt både at stimulere læselysten og den kritiske tænkning. 

Her på siden kan du læse mere om vores tilbud til udskolingen. 

Vil du høre mere eller booke et tilbud, kan du skrive til: bornebiblioteket@favrskov.dk 

Mand læser op fra bog

Booktalk – Uge 40/Fokus på ordblinde og læsesvage

Icon Description

Målgruppe: 4., 5. og 6. klasse

Indhold: En klassisk booktalk, hvor vi vil have fokus på letlæsningsbøger samt bøger med forskellige modaliteter.

Varighed: 45 min

Forberedelse: Ingen forberedelse, men har eleverne lånerkort, kan det være en god idé at medbringe dem.

Tidspunkt: Efter aftale – kan bookes efter uge 40

Kend dit bibliotek

Icon Description

Målgruppe: Udskoling

Indhold: Introduktion til hvordan man bruger biblioteket – digitalt og fysisk, samt oprettelse af lånerkort. Kan efter aftale også indeholde inspiration til læsning.

Formål: Biblioteksbesøget har til formål at give eleverne indblik i de mange materialer biblioteket stiller til rådighed og lyst til at udforske dem. Eleverne får desuden en oplevelse af biblioteket som mødested og dets regler herunder låneregler og bøder.

Varighed: 30-60 minutter.

Forberedelse: Udfyldelse af værgetilladelser inden besøget.

Tidspunkt: Aftales i god tid – gerne 1 måned før.

Opgaveskrivning

Icon Description

Målgruppe: Udskoling

Indhold: En introduktion til informationssøgning og kildekritik der især er relevant i forbindelse med projektopgaver. 

Formål: Når der skal søges information til en opgave eller et projekt, kan det være svært at vide, hvor du skal begynde – især i dag da der findes mange forskellige typer information og mindst lige så mange steder at finde informationen. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan man søger information. Med dette forløb kommer vi omkring søgeteknikker, steder at søge information, kildekritik samt brugen af kunstig intelligens. Forløbet tilpasses det enkelte klassetrin. 

Varighed: 1 time

Forberedelse: Det vil være en fordel, at eleverne er meget tæt på at gå i gang med opgaven, og at de har en klar idé om, hvad de vil skrive om. 

Tidspunkt: Efter aftale.

Romanjagten

Icon Description

Målgruppe: 7. og 8. klasse

Indhold: En bibliotekar vil over tre gange hjælpe eleverne i jagten på den gode læseoplevelse – lige fra at finde den rigtige bog, over det gode læsested og til at finde ud af, hvad en god læseoplevelse er for netop dem. Klassens lærere vil selv stå for to af undervisningsgangene.

Formål: At sætte fokus på litteratur og den gode læseoplevelse. At alle elever ved forløbets afslutning har fået en god læseoplevelse med en udvalgt bog.

Varighed: Fem gange af 1½ times varighed over ca. fire uger.

Forberedelse: Lærerne modtager inden forløbet materiale til de to gange, de står for undervisningen samt sørger for, at alle elever er lånere på biblioteket.

Tidspunkt: Efter aftale. Tilmelding senest 1. september

Booktalk - graphic novels

Icon Description

Målgruppe: 4., 5. og 6. klasse

Indhold: En klassisk booktalk, hvor vi vil have fokus på de nyeste og bedste graphic novels til aldersgruppen.

Varighed: 45 min

Forberedelse: Ingen forberedelse, men har eleverne lånerkort, kan det være en god idé at medbringe dem.

Tidspunkt: Efter aftale

Teater

Icon Description

Målgruppe: 8. klasse

Indhold: Favrskov Kommune inviterer hvert år elever fra 2., 5. og 8. klasse til at se et teaterstykke på deres lokale bibliotek. Favrskov Bibliotekerne står for at booke teatre og invitere klasserne.

Formål: At sikre at alle børn og unge i kommunen får oplevelser med scenekunst af høj kvalitet flere gange gennem deres skolegang. 

Varighed: ca. 1 time

Forberedelse: Tilmelding er nødvendig i forhold til planlægning.

Der er ofte undervisningsmateriale tilknyttet forestillingerne. Det kan desuden være en fordel, at klassens dansklærer/klasselærer deltager.

Tidspunkt: Der kommer en særskilt invitation i Åben skole-mappen på google drev. 

AI/ChatGPT

Icon Description

Målgruppe: 9. kl.

Indhold: At skille løgn fra sandhed er måske sværere nu end nogensinde før. Maskiner kan bruges til at vride og vende den information du modtager. Vha. kunstig intelligens – AI – kan alt forvrænges og redigeres. Der kan laves tekster, billeder, film, musik og meget mere, som aldrig har set skyggen af et menneske. Hvem og hvad skal du så stole på?

Formål: Gennem oplæg og debat sætter vi fokus på, hvordan eleverne kan navigere i det hele, og vi giver gode råd til, hvordan eleverne skal forholde sig, når de møder usandheder på nettet. 

Varighed: 1 time 

Forberedelse: Ingen 

Tidspunkt: Efter aftale.